Græssende kreaturer har godt af et miks af forskellige urter i stedet for det rene græs. Forskere fra Aarhus Universitet har set på udvalgte urter og deres potentielt gavnlige effekter.

25.01.2012

Vi mennesker er ikke de eneste, som har brug for variation i kosten. Kreaturer vil også gerne! Når de græsser i marken, er det således ikke blot græs, de er interesseret i. Hvis de har mulighed for det, vælger de gerne et måltid, der indeholder forskellige urter.

Variationen i kosten er med til at dække dyrenes næringsbehov og opretholde deres modstandskraft mod sygdomme og parasitter. De forskellige urter påvirker også kvaliteten af den mælk og det kød, som dyrene leverer.

Men hvilke urter er bedst til hvad?

- Der er meget lidt dokumentation i litteraturen for de mange alternative plantearter, der har været brugt i jordbruget eller som vokser naturligt på de vedvarende græsarealer. Derfor har vi indsamlet viden om alternative plantearter, som kunne have et perspektiv i økologisk produktion, forklarer forsker Klaus Horsted fra Aarhus Universitet.

Formålet med litteraturgennemgangen var at sikre mere viden om urternes effekt på sundhed, produktivitet og mælkekvalitet, som del af et større projekt om græsmarkens indflydelse på mælkeproduktionen (læs mere om projektet ORMILKQUAL her).

Urter er sunde

Forskerne har indsamlet litteratur om urterne bibernelle, brændenælde, cikorie, esparsette, hanekløver, kællingetand, lancet vejbred, dild, bukkehorn, kommen, mælkebøtte, persille, serradél og sneglebælg. I deres gennemgang af litteraturen fokuserede forskerne på forskellige planteindholdsstoffer, men primært forskellige fenoliske forbindelser (især tanniner), phytoøstrogener og æteriske olier.

Det tyder på, at et moderat indhold af tanniner i foderet i nogle tilfælde kan have en positiv effekt på dyrets produktivitet og sundhed blandt andet via påvirkning af proteinnedbrydningen og i forbindelse med infektion med parasitter.

Andre indholdsstoffer i græsmarkens urter har andre sundhedsfremmende egenskaber. De kan eksempelvis virke mod bakterier eller have en gavnlig effekt på fordøjelsen.

Endvidere kan urternes forskellige sammensætning af indholdsstoffer påvirke kvaliteten af det animalske produkt f.eks. mælkekvaliteten.

Grobund for flere undersøgelser

Blandt urterne er cikorie den mest undersøgte. Den har vist sig at være en nyttig afgrøde i afgræsningssystemer, blandt andet fordi dyrene finder den attraktiv og æder relativt store mængder af den.

- Esparsette og lancet vejbred er også interessante at se nærmere på. De andre urter har ikke været studeret så meget, men har tidligere været brugt til husdyr og kan være mulige emner til foder både i forbindelse med afgræsning og som tilført konserveret foder, skriver forskerne i rapporten.

Resultaterne af litteraturgennemgangen er samlet i rapporten ”Græsmarksurter og deres indholdsstoffer, DCA rapport nr. 3, december 2011”, som kan downloades her.

Læs også: Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. Bilag til temadag arrangeret i samarbejde mellem FØJO III projekterne: ORMILKQUAL, ORGGRASS og ECOVIT, Intern rapport Husdyrbrug, nr. 27, 2010, som kan downloades her.

Yderligere oplysninger: Forsker Klaus Horsted, Institut for Agroøkologi, email: klaus.horsted@agrsci.dk, telefon: 8715 7975

Tekst: Janne Hansen, janne.hansen@agrsci.dk