Græs- og kløver-kombinationer kan måske på sigt medvirke til, at landbruget er i stand til at producere mere energi, end det bruger. Foto: AU

Forskere ved Aarhus Universitet skal undersøge potentialet i østdanske sædskifter og den gødningsmæssige værdi af det afgassede plantemateriale. Det kan skabe grundlag for, at danske landmænd kan producere mere energi, end de forbruger.

03.02.2012

Landbruget står med de afgørende brikker for at få den store energikabale med mindre forbrug af fossile brændstoffer til at gå op.

For at efterkomme de politiske ambitioner i den nationale handlingsplan for vedvarende energi, der dikterer 30 procent vedvarende energi i 2020, skal der ske en betydelig forøgelse af biomasse til energiformål. Potentialet for at øge andelen fra skovbruget og affald er begrænset, mens det for vindenergi og biomasse fra landbruget stiller sig anderledes.

-    Indtil nu har fokus mest været på udnyttelse af marginaljorde til produktion af bioenergiafgrøder. Vi vil gerne undersøge potentialet for at inddrage bioenergiafgrøder i typiske planteavlssædskifter, forklarer seniorforsker Birte Boelt fra Aarhus Universitet, der leder et forskningsprojekt, som skal undersøge mulighederne for, om landbruget over tid kan blive nettobidragsyder af energi.
Bioenergiafgrøder kan gavne sædskiftet

I projektet ”Landbruget som energiproducent”, der har modtaget midler fra Region Sjælland og EU's fond for regionaludvikling efter indstilling fra Vækstforum Sjælland, vil hun blandt andet se nærmere på biomassepotentialet i forskellige græs- og kløver-kombinationer. Til foråret planlægges forsøg med majs, hamp, roer og vårhvede.

Endvidere er der et potentiale i mellem- og efterafgrøder, som eksempelvis olieræddike, men der kan være udfordringer med at høste og håndtere disse på særligt tunge lerjorde i nedbørsrige efterår

-    For at opnå den nødvendige produktion af biomasse er det relevant at undersøge, om energiafgrøder kan indpasses i de traditionelle dyrkningssystemer, siger Birte Boelt og peger endvidere på, at bioenergiafgrøder kan have en positiv indvirkning i sædskiftet generelt blandt andet i form af indlejring af mere organisk materiale i jorden og en forbedret jordstruktur.

Energi og ikke-fossile næringsstoffer
I projektet vil forskerne foretage prøvedyrkning i småskala-forsøg på AU Flakkebjerg af udvalgte afgrøder og afgrødekombinationer, som vurderes relevant for en fremtidig produktion af biomasse til energiformål i udvalgte planteavlssædskifter i Region Sjælland.

Endvidere udføres i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet biogasudrådning i små-skala i laboratorium af udvalgte afgrøder og afgrødekombinationer for at vurdere biogas- og gødningspotentialerne i de bioforgassede reststrømme.

Efterfølgende testes i samarbejde med Grønt Center i Holeby udnyttelsen af afgasset materiale som næringsstofkilde i vårbyg på et forsøgsareal, hvor kvælstofudvaskningen bestemmes.
Birte Boelt forventer på baggrund af projektets resultater at være i stand til sammen med Roskilde Universitet at udvikle en eller flere modeller for bæredygtigt og ressourceeffektivt landbrug i Region Sjælland.

-    Modellerne vil have et dobbelt erhvervspolitisk sigte, nemlig tilvejebringelsen af energi til regionens energiproducenter og ikke-fossile næringsstoffer til landbruget, siger hun.
Foruden Aarhus Universitet deltager Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet og Grønt Center i Holeby i projektet, der har et samlet budget på 2,5 mio. kr. og løber frem til udgangen af 2012.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Birte Boelt, Institut for Agroøkologi, telefon: 8715 8276 mail: birte.boelt@agrsci.dk

Tekst: Søren Tobberup Hansen