
Instituttets produkter omfatter fem kerneydelser: forskning, forskningsbaseret uddannelse og efteruddannelse, forskningsbaseret rådgivning af myndigheder og ministerier, overførsel af teknologi og viden til erhverv og virksomheder samt endelig generel videnspredning. Forskning er således grundlaget for instituttets kerneydelser.
Instituttet tæller blandt sine medarbejdere koordinatoren for myndighedsbetjening og tre temakoordinatorer inden for "Klima og naturressourcer", "Miljø og bioenergi" samt "Økologisk jordbrug". I den kommende strategiperiode vil instituttet udbygge styrkepositionerne med henblik på at styrke den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for ovennævnte temaområder, også med henblik på at udføre forskningsbaseret undervisning af høj kvalitet.
En effektiv levering af vores kerneydelser forudsætter tæt samspil mellem instituttet og fakultetets interne støttefunktioner. Det er en forudsætning, at disse funktioner fungerer optimalt og at instituttet medvirker til at videreudvikle støttefunktionerne. Fakultetets støttefunktioner omfatter bl.a. studenterrekruttering, medarbejderudvikling og -pleje, fysiske anlæg og infrastruktur, information og kommunikation, ledelses- og organisationsudvikling.
Strategien er udviklet som en integreret del af fakultetets og universitetets strategi og i samspil med instituttets ansatte. Strategien beskriver hovedmålene for den kommende periode og vil blive udmøntet i en handle- og aktivitetsplan, som nærmere vil beskrive de initiativer, som instituttet og dens medarbejdere skal tage for at nå strategiens mål.
JPM anvender mange forskellige forskningsdiscipliner for at sikre tilstrækkelig bredde og dybde i forskningen inden for klima, produktionssystemer, husdyrproduktion, omsætnings- og transportprocesser i jord, afgrødefysiologi, bioenergi, sædskifter, jordkvalitet og kortlægning af naturressourcerne. Endvidere foretages analyser og modellering på bedrifts-, oplands- og regionalt niveau. De forskellige forskningsdiscipliner/ekspertiser kan samles i følgende tre indsatsområder: 1) Jordens funktion og kvalitet; 2) Afgrøder, produktionssystemer og beslutningsstøtte på bedriftsniveau; 3) Oplande, regionale analyser og beslutningsstøtte på samfundsniveau.
En velfungerende jord er en grundlæggende forudsætning for høj produktivitet og lav miljøpåvirkning i jordbrugsproduktionen. En frugtbar jord udgør et optimalt medium for plantevækst og sikrer en god udnyttelse af næringsstoffer. Derudover har jorden afgørende funktioner i relation til at sikre rent drikkevand, fungere som biofilter for bortskaffelse af fx husdyrgødning og slam samt som levested for dyr og planter. Der er behov for forskning i jorden både som dyrkningsmedium og biofilter, herunder samspillet til valg af afgrøde, hjælpestoffer og jordbearbejdning. Det kræver en målrettet forskningsindsats at opretholde en velfungerende jord, idet en række forhold truer jordens struktur og funktion i nutidens jordbrugsproduktion. Det gælder skadelig pakning af jorden, tab af organisk stof, erosion, tab af biodiversitet og tilførsel af forurenende stoffer.
Dyrkningsmetoderne for afgrøder til biomasse, foder og fødevarer har stor betydning både for produktionens størrelse og bedrifternes økonomi samt for ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Der er behov for at belyse betydningen af en række centrale forhold i dyrkningen af de enkelte afgrøder som afgrødefølge, jordbearbejdning og gødskning i relation til klima og jordtyper. Ikke mindst håndtering og anvendelse af husdyrgødning, herunder nye typer husdyrgødning, og integreringen af græssende husdyr på bedriften har stor betydning for effektivitet og miljøpåvirkning. Styringen af landbrugsbedrifterne er afgørende for de resultater der opnås, både i forhold til bedrifternes overlevelsesevne og i relation til de følgevirkninger - eksternaliteter, der er knyttet til produktionen. Der er behov for forskning i driftsledelse og beslutningstagen samt modellering af produktionssystemerne med henblik på en bedre forståelse af udviklingsmuligheder, primærproduktionens rolle i den samlede produktionskæde og for at kunne udvikle redskaber, som kan anvendes i styringen af den enkelte bedrift.
De naturgivne betingelser for dyrkning af jorden er meget varierende i de forskellige dele af landet som følge af forskel i topografi, jordens kvalitet og klima. Det har stor betydning for produktionens størrelse, tab af drivhusgasser og næringsstoffer til vand og luft samt påvirkning af naturen i øvrigt. Der er behov for forskning i og modellering af disse systemer på flere landskabsniveauer, således at der kan opnås en bedre forståelse og udvikles redskaber til sikre den mest hensigtsmæssige regulering af landbrugets produktion og miljøbelastning. Der er et særligt behov for forskning i og modellering af virkemidler på oplandsniveau. Et opland, der består af et vandløb og de arealer, som afvander til vandløbet, skal vurderes ud fra den samlede virkning på fx vandløbet, hvilket betinger et kendskab til både de enkelte elementer og disses indbyrdes samspil. DJFs landsdækkende databaser for jord- og klimaforhold samt arealanvendelse er vigtige redskaber i den sammenhæng.