I 2003 år oprettede DJF, Afdeling for Plantebiologi et endofyt testcenter, hvor avlere, konsulenter og frøfirmaer kan få analyseret græs for indholdet af endofytter og toksiske metabolitter. Formålet er at sikre en god anvendelse af alle produkter fra produktionen af endofyt-inficerede græs frø.
Græsendofytter er er en gruppe svampe, der lever inde i forskellige græsser. Der er ikke tale om et patogen, da plantens celler ikke ødelægges af svampen. Derimod lever svampen og planten i en symbiose, hvilket betyder, at begge organismer opnår fordele af sameksistensen. Svampen får næring og beskyttelse fra planten. Desuden hjælper planten svampen med at blive spredt, idet der er tale om en svamp, der kun overføres via plantens frø.
Tilstedeværelse af svampen i planten kan desværre også resultere i en produktion af andre giftstoffer, der kan være til skade for husdyr, som spiser/fodres med det endofyt-holdige græs. De to vigtigste stoffer i den forbindelse er lolitrem B og ergovalin. Stoffet lolitrem B produceres kun i endofyt-inficeret rajgræs. I høje koncentrationer kan stoff et forårsage symptomer, der kaldes ‘Stagger’. Det andet giftstof er ergovalin og produceres i flere forskellige græsser, men er mest kendt fra strandsvingel. Det forårsager symptomer, der betegnes ‘Fescue toksikoser’.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet, Afdeling for Plantebiologi tilbyder at udføre analyser af giftstoffer i endofyt-holdigt græs. Koncentrationen af de to vigtigste giftstoffer, lolitrem B og ergovalin, samt græssets infektionsprocent kan bestemmes. Analyserne kan være relevante for alle, der har arealer med endofyt-inficeret græs, der tænkes anvendt til fodring af får, køer, heste og grise. Her tænkes både på frøgræs-avlere der vil anvende halm og slæt til foder, samt dem som har dyr, der afgræsser naturlige overdrev, hvor rajgræs og strandsvingel er de dominerende arter.
For yderligere information og spørgsmål kontakt:
Shetty Halady Prathap Kumar
Aarhus Universitet
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Afdeling for Genetik og Bioteknologi
4200 Slagelse
Tlf. 89993537, Fax 89993501
E-mail: Shetty.Halady@agrsci.dk