DU ER HER: Institutter » Institut for Husdyrbiologi og -sundhed » Molekylær ernæring og cellebiologi » Projekter » Indsætningsstrategi, lungebetændelse eller intensiv fodring som årsag til leverbylder

Indsætningsstrategi, lungebetændelse eller intensiv fodring som årsag til leverbylder

Responsible

Forskningsleder: Mogens Vestergaard

Duration

01.01.2009 - 31.12.2011

Abstract

Hovedformålet er at fastlægge hvornår i slagtekalvens liv leverbylder dannes, således problemet kan forebygges/afhjælpes. Formålet er desuden at påvise de væsentligste årsagsfaktorer til leverbylder og undersøge deres sammenhæng til skader på vomvæg og sygdom – specielt lungebetændelse.

Description

Hovedformålet er at fastlægge hvornår i slagtekalvens liv leverbylder dannes, således problemet kan forebygges/afhjælpes. Formålet er desuden at påvise de væsentligste årsagsfaktorer til leverbylder og undersøge deres sammenhæng til skader på vomvæg og sygdom – specielt lungebetændelse.

Trods høj frekvens af leverbylder på slagtetidspunktet, kender vi ikke tidspunktet for byldernes dannelse. Er det i perioden efter indsættelse, hvor specielt lungebetændelse er et stort problem? Og vil en lavere alder ved indsættelse være en fordel? Eller opstår problemet primært under den intensive fodring med kraftfoder?

Da disse tre forhold endnu ikke er tilstrækkeligt belyst, ved vi heller ikke, hvilke fodrings- og managementmæssige tiltag, der reelt kan forebygge problemet. Det betyder, at dette etiske, dyrevelfærdsmæssige og produktionsøkonomiske problem består.

Projektet gennemføres i tre dele; 1) analyser på empiriske data, 2) systematiseret slagtning og undersøgelse af kalve på forskelligt alderstrin udvalgt fra besætninger med høj leverbyldefrekvens og 3) afprøvning af lav i forhold til normal indsætningsalder. Projektet vil bidrage til øget dyrevelfærd, styrke renomméet af slagtekalveproduktionen og yderligere forbedre kvægbrugets image.

Projektansvarlig

Seniorforsker Mogens Vestergaard, tlf. 89 99 15 07, e-mail: mv@agrsci.dk

Tidspunkt for, hvornår resultater, evt. delresultater, ventes at foreligge
Resultaterne af projektet vil fra medio 2010 blive formidlet via deltagelse i danske og internationale møder, gennem undervisning af slagtekalveproducenter og på Dansk Kvægs kongres. Resultaterne vil blive publiceret i fagblade (fx ”Kalveproducenten”), på ”KvægInfo” og i ”Nyhedsbrev” fra den specialiserede slagtekalverådgivning samt i internationalt tidsskrift.

Endelig publicering vil foregå til og med 2011.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 22.04.2010