Responsible

Duration

Description

Der er stor individuel forskel i minks aktivitetsniveau og mink med højt aktivitetsniveau har en større tendens til at udvikle stereotypier end mink med lavt aktivitetsniveau. Tendensen til at udvikle stereotypier er delvis arvelig og delvis påvirket af miljøet. Giver man mink, der er selekteret for højt niveau at stereotypi, mulighed for at løbe i løbehjul, udvikler de ikke stereotypi, men de løber mere i løbehjulet end mink selekteret for et lavt niveau af stereotypi. Desuden benytter minken løbehjulet på de samme tidspunkter, hvor de normalt er aktive ude i buret, nemlig ved solopgang, op til fodring og ved solnedgang. Resultaterne indikerer, at der kan være fælles baggrund for både stereotypi og aktivitet i løbehjul eller alternativt at brugen af løbehjul er en form for stereotypi. Da stereotypi hos husdyr ofte antages at indikere nedsat velfærd, hvorimod aktivitet i løbehjul anses som en berigelse, er det relevant at undersøge, om de to aktivitetsformer har forskellig betydning for minkens velfærd eller om begge aktivitetsformer blot er udtryk for en aktiv tilpasningsstrategi til produktionsmiljøet.

En måde til vurdering af dyrs velfærd er at måle deres forventningsadfærd. Forventningsadfærd er den adfærd, dyrene udfører, når de forventer en belønning. Når mink forventer en positiv belønning, reagerer de ved at løbe frem og tilbage i buret. Forventer de en negativ belønning (straf), reduceres deres aktivitet og de forbliver i redekassen. Undersøgelser på gnavere har vist, at forventningsadfærden øges med den positive belønnings størrelse, men også at forventningsadfærden afspejler det miljø, dyrene holdes i. Er burmiljøet beriget og stimulerende, udviser dyrene mindre forventningsadfærd, end hvis miljøet er nøgent og fattigt.

Da vi tidligere har fundet, at mink er villige til at arbejde for at få adgang til løbehjul og derfor må antages at værdsætte adgang til løbehjul, har vi valgt at undersøge, om stereotyperende mink udviser mere forventningsadfærd end ikke stereotyperende mink, når de belønnes med adgang til løbehjul. Et højt niveau af forventningsadfærd hos stereotyperende mink vil betyde, at de enten betragter belønningen (adgang til løbehjul) som mere værdifuld end ikke stereotyperende mink, eller at de opfatter burmiljøet som værende dårligere end ikke stereotyperende mink.

For at belyse om forventningen til løbehjul afspejler det fysiske miljø og/eller dyrenes indre motivation til bevægelse, vil vi dels sammenligne forventningsadfærden, når mink holdes henholdsvis i standard- og berigede produktionsbure og dels sammenligne forventningsadfærden hos mink fodret ad libitum (lav aktivitet) og mink fodret restriktivt (høj aktivitet).

I forsøgsserien benyttes 64 minktæver udvalgt som enten højt eller lavt stereotyperende i vinterperioden. Halvdelen (32 tæver) trænes til at få adgang til løbehjul, når de hører en bestemt lyd. Gradvis øges intervallet mellem lydsignalet (CS) og den kommende belønning (US) (adgang til løbehjul) fra 0 sek. til 10, 30, 60, 120, 240 og 480 sek. Adfærden, der forekommer i intervallet mellem lydsignal og belønning, registres på video og analyseres for antal og typer af forskellige adfærdsformer. Som udtryk for niveauet af forventningsadfærd benyttes antallet af adfærdsskift og varighed af specifikke adfærdsformer, der relaterer til den forventede belønning.