Hanne Lakkenborg Kristensen
DU ER HER: Institutter » Institut for Havebrugsproduktion » Medarbejdere » Hanne Lakkenborg Kristensen

Institutter

Hanne Lakkenborg Kristensen

Seniorforsker

Institut for Havebrugsproduktion
Forskningscenter Årslev
Kirstinebjergvej 10,
Postboks 102
5792 Årslev

Tel: 89993233
Fax: 89993494

Hanne.Kristensen@remove-this.agrsci.dk


Profil

Jeg forsker i planters rodvækst og optagelse af kvælstof. Jeg arbejder især med grønsager dyrket økologisk eller konventionelt. Efterafgrøder og sædskifter spiller her en vigtig rolle som redskaber til at øge udnyttelsen af jordens kvælstof og nedsætte nitratudvaskningen. Desuden arbejder jeg med økologiske dyrkningssystemer med mellemafgrøder, hvor jeg studerer rodkonkurrencen mellem hovedafgrøden og mellemafgrøden med det mål at øge udbyttet af hovedafgrøden.

Jeg har fokus på rodvækst og kvælstofoptagelse i dybe jordlag. Nogle afgrøder og efterafgrøder har dyb rodvækst ned til 1-2,5 m under jordoverfladen. De dybe rødder kan optage nitrat fra de dybe jordlag og således bringe nitrat tilbage til jordoverfladen, der ellers ville være blevet udvasket til grundvand og vandmiljø. Desuden arbejder jeg med emner som rodfysiologi og afgrødefysiologi i forbindelse med afgrødernes kvælstofoptagelse. I dette arbejde bruger jeg bl.a. stabil isotop 15N teknik til studiet af kvælstofs kredsløb, samt minirhizotroner til måling af rodvækst.

De afgrøder hvis rodvækst jeg har studeret er afgrøder med dybe rødder som hvid-, grøn- og kinakål, squash, rødbede og gulerod samt afgrøder med mere overfladisk rodvækst som kartofler, porrer, majs og knoldselleri. Desuden har jeg studeret efterafgrøder med dybe rødder som olieræddike, vinterrug og bibernelle samt efterafgrøder med mere overfladisk rodvækst som rajgræs og kællingetand.

Jeg arbejder desuden med metoder til dyrkning af nye grønsagsprodukter som special-bønner, chili, skorzonerrødder og babyleaf salat.


Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.04.2010