![]()
Forskergruppen bedriver grundforskning og anvendt forskning indenfor det genetiske grundlag for egenskaber med kompleks nedarvning i husdyr og modelorganismer. Den fælles kerne i gruppens forskningsproces er udvikling og anvendelse af avancerede statistiske og bioinformatiske metoder til analyse af genetiske problemstillinger. Gruppens arbejde er kendetegnet ved en meget tæt synergi mellem metodeudvikling, grundlæggende analyser og anvendelse af de udviklede metoder på praktiske problemstillinger på tværs af dyrearter.
Gruppens forskning er centreret omkring seks fokusområder:
Et af gruppens hovedkompetencer er udvikling, implementering (bl.a. som software) og anvendelse af statistiske metoder og genetiske modeller til kvantitative genetiske/genomiske analyser af komplekse sygdoms- og produktionsegenskaber.
Der foretages genetiske analyser af egenskaber hos en række vigtige produktionsarter (kvæg, svin, fjerkræ, mink, ørreder, rajgræs) og modelorganismer (mus, bananfluer), herunder QTL-kortlægning og genomiske associationsstudier. Resultater af analyserne, som er baseret både på data fra nye genomteknologier og på fænotypiske registreringer af beslægtede individer i populationen, anvendes til at bestemme individets genetiske potentiale/risiko for de undersøgte egenskaber.
Gruppen udvikler og anvender statistiske og bioinformatiske metoder til identifikation af områder i genomet med indflydelse på molekylære fænotyper (transkriptome, proteome og metabonome data), som giver indsigt i de underliggende regulatoriske genetiske mekanismer bag komplekse egenskaber, som er bestemt af mange gener og vekselvirkninger mellem miljø og genotype.
Der bedrives forskning i avlsplanlægning. Resultaterne af denne forskning omsættes til løsning af praktiske problemstillinger. Dette involverer udvikling af både deterministiske prædiktionsværktøjer og stokastiske simuleringsværktøjer. Her er særligt fokus på udvikling og implementering af brede avlsmål, som sikrer en god balance mellem høj produktion og dyrevelfærd, og udnyttelsen af molekylær information.
Herudover udvikles strategier og kriterier for bevaring af genetiske ressourcer i både husdyr, zoopopulationer og vilde populationer med særlig fokus på bevaring af adaptiv genetisk variation og reduktion i indavlsstigningen. Identifikation af kandidatgener/mekanismer, som er vigtige for tilpasning i stressende miljøer (f.eks. forårsaget af klimaforandringer), indgår også.